Velkommen

Jeg er certificeret ID psykoterapeut og har praksis i Næstved centrum.

Her tilbyder jeg nærværende og omsorgsfuld psykoterapi til voksne, unge og familier.

Hos mig kan du/I få hjælp til at forstå og bearbejde svære følelser og oplevelser samt at bryde fastlåste mønstre. Psykoterapi kan også hjælpe dig med at komme ud af angst, stress og modløshed.

I mit terapeutiske rum vil der være fokus på dig og det, som fylder i dit liv.

Du vil gennem vores samtaler lære dig selv bedre at kende og blive mere bevidst om din adfærd, mønstre og roller.

Målet med den terapeutiske samtale er, at skabe øget bevidsthed og opmærksomhed på dine behov. Sammen finder vi frem til, hvad du selv kan gøre, for at komme nærmere dig selv og få skabt det liv, som giver mening for dig.

Mine primære kompetence områder er:

  • Angst, traumer og stress - herunder arbejder jeg med udviklingstraumer fra barndommen, lavt selvværd, livskriser, depression, skam samt relationelle udfordringer.


Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og ID Psykoterapeutisk Forening, hvilket betyder at jeg har en 4-årig godkendt uddannelse samt solid erhvervserfaring. Det betyder også at jeg følger foreningernes etiske regelsæt, som blandt andet omhandler tavshedspligt, supervision og videreuddannelse.

Tag gerne et kig på min hjemmeside og kontakt mig hvis du har spørgsmål.

Kærlig hilsen Tine Østergaard.